Labrador retrieveren Basse


Billede af Basse

Basse sov stille og roligt ind 29 september 2010 kl 11:00.

Basse havde igennem længere tid lidt af gigt i bag knæene, og havde her til sidst ikke ret mange kræfter tilbage i bagpartiet. Den sidste uge kunne han ikke sidde og skide selv. Derfor fik jeg ham aflivet. Han var glad til det sidste, men jeg syntes ikke det var et værdigt liv, for ham, når han ikke kunne skide og pisse uden hjælp. Basse tilbragte sine sidste dage sammen med sin bedste venner og sluttede af mandag morgen med en soppetur i sundet sammen med Joy. Basse bliver brændt og en dag i oktober sejler vi ud og begraver ham , som den vandhund han var, til søs.



Racen blev introduceret i Danmark i løbet af 1950’erne. Dansk Retriever Klub blev stiftet i 1959 på initiativ af Carl Lensbaron Iuel-Brockdorff, Valdemar Slot.

Men historien starter meget tidligere. En lokal mand ved navn W. Cormack fra St. John, rejste i 1662 rundt til fods i Newfoundland og talte om de små sorte "vand hunde", som var fortræffelige til at apportere (på engelsk "retrieve").
Det korte hår var en fordel i forhold til de øvrige hunde, da det ikke frøs til is, når de kom op af vandet. De er også dygtige og kraftfulde svømmere, og deres størrelse gjorde det nemt at følge med sømændene i deres "Dories" (små både, som blev brugt til at komme i land fra opankrede skibe). Hundene var fantastiske svømmere, og det fortælles at fiskerne havde trænet dem til at svømme hen til deres fiskebøje, gribe fast i den hvorefter de svømmede tilbage til båden med linen. De lærte den også at svømme i land, med en fiskeline omkring halsen, når den nåede land, stod der folk og tog imod linen, hvorefter de kunne trække båden ind til kysten. Hundene blev sjældent mere end 6 år gamle, for det var et hårdt liv de førte.

Det var engelske godsejere, som i sidste halvdel af 1800-tallet fik øje på den sorte hund med det samarbejdsvillige sindelag. De bragte hundene til England med handelsfolk.
I 1830 begyndte Lord Malesbury og Oberst Hawker at importere "St. John" hunden til England. I et brev forklarede Lord Malesbury’s søn til en ven, at han kaldte disse hunde "Labradorer". Han forklarede, at han havde holdt racen så rensom muligt, for ikke at miste en hund med "en pels, der skyer vandet som olie", og som har en "odders hale".

Da Labradoren oprindeligt blev brugt til arbejde i koldt vand, udviklede den et exceptionelt godt syn og en god lugtesans. Antallet af lugteceller er estimeret til omkring 220 millioner, dobbelt så mange som andre racer har.(Gravhunde har 125 millioner, Engelsk bulldog har 100 millioner).

Basse er en Labradorblanding. Tæven var labrador og hannen Rottwieler. Så han er altså ikke ren, jeg plejer at sige at han er ½ lab ½ rot og ½ sæl. For vand er hans yndlings legeplads. Sommer og vinter drøner han ud i vandet, lige så snart han kan se det. Ja bare der er en lille vandpyt, så lægger han sig i det.
Basses forældre stammer fra jylland og han blev født 17 maj 2000. Basse blev solgt på Vorbasse marked ( heraf hans navn) i jylland, til en familie der boede i svogerslev nær Roskilde. De havde en anden lille hund, men de troede at basse ikke blev ret stor. Men det blev han, men da ejeren sad i rullestol blev det ham for meget med så stor en skødehund
Han besluttede derfor at basse skulle aflives, bare fordi han var stor.
Maria som kendte hunden syntes det var synd. så hun købte hunden, med det formål at finde en god ejer eller beholde den selv. I 2002 kom maria og basse så gennem nyhavn, Maria boede den sommer på skibet Poseidon med sin kæreste jesper og hans hund pølse. Hundene havde det mildest talt a h til. Den megen fest og farver gik ( efter min mening om hvordan man har hund ) ud over hundene, så derfor begyndte jeg at gå tur med dem. Mit skib lå på siden af poseidon, så det blev til sidst ganske naturligt for dem at være hos mig. Så da ejerene blev uvenner og gik fra hinanden, fik jeg basse foræret. Maria og jeg er stadig gode venner og hun kommer tit og passer basse. her på båden, hvis jeg har brug for det

Basse er en dejlig hund på nu 40 kg, sort med gråt skæg. Konge i hele danmark og elsket af alle der kommer her ombord og alle de steder hvor vi kommer hen, finder han hurtigt nye venner. Han er lidt af en racist, alt der bare har lidt mørk hud er han tilbage holdende over for, men han er også hurtig til at glemme, så hvis de bare nusser ham lidt eller tager sig lidt af ham, stille han sig som en stor kat og trykker sig op af dem. Han lufter mig hver morgen, og fører mig rundt i alle de små gader i københavn. Han ved altid hvor han vil hen, når han vil over gaden stiller han sig, på stive ben, og kikker den vej han vil. Han kan dog lokkes en anden vej, for ellers var vi aldrig kommet hjem, men vi har en aftale. Hvis han kommer over gaden bestemmer jeg om vi skal til højre eller venstre. Fra nyhavn kender han alle veje der fører til kgs. have. Her hopper han i voldgraven ved rosenborg slot, ( se billedet øverst ) ved langelinie er det ned af skråningen og ud i vandet, ved amaliehaven er det springvandet det går ud over, osv. Efter en god times tid ender vi som regel i nyhavn igen og så hviler han sig i køjen til næste tur.

Blandt mange hunde venner har han tit besøg af en lille kern terrier ved navn Elvis og en stor amerikansk blandingshund ved navn Kringle. Begge er han hunde, Sammen kører vi i bil, rundt på stort set hele sjælland, bare for at se nye områder, ( Amager, strandvejen, gilleleje, sj. odde, rødvig, roskilde, holbæk, ringsted, køge og mange flere steder ) alle steder med skov og strand og sø. Da jeg havde en kadet var det et værre gedemarked hver gang de 2 store skulle sidde på bagsædet. Basse skulle altid først ind, ellers ville han ikke med. I dag går det noget nemmere, jeg har købt en Toyota Previa kassevogn, så nu er der god plads til dem. Basse skal dog stadig først ind og når han har erobret hjørnet bag førersædet, er det ok at kringle kommer ind. Vi medbringer kaffe til os og vand til hundene. Og får en dejlig dag ud af det. Et af favorit stederne er strandvejen, ved strandmølle kroen, her kan han om vinteren få lov til at gå fri. Så går det bare der ud af. De holder øje med hinanden, så der bliver forbrændt en bunke energi af. når de skal finde hinanden. De han nemlig helt forskellige opfattelser af hvad der er dejligt. Kringle drøner ind i det nærmeste / fjerneste buskads, mens basse foretrækker åbne arialer, nedad skråningerne og ud i vandet. Når de så ikke kan se hinanden, bliver de alligevel nysgerrige efter om det den anden fik øje på var bedre, at de bytter plads. Der bliver løbet mange kilometer. På den gamle Roskile ring, render kringle rundt i kanten af søen og basse svømmer midt ude i søen. Inden der er gået mange minutter. er den ellers helt hvide kringle er kulsort af mudder, Når vi kommer hjem, kaster de sig som regel om på ryggen, bliver frotteret og fortsætter så jagten ud over sletterne højt snorkende i køjen. Man forstår i allerhøjeste grad at hygge om sig selv.
I maj 2006 Kom han til skade under en badetur i dragør strand. Han må have vredet rundt på benet ude i vandet, for da han kom ind kunne han dårligt gå. Vi kørte straks til hans dyrlæge i dragør. Dyrlægen konstaterede hurtigt at et korsbånd i højre ben var beskadiget. Vi blev henvist til en expert på det område i roskilde. De erstattede korsbåndet og derefter fulgte en 3 mdr. lang genoptræning. Genoptræningen var ren tortur for basse. Den første md. måtte han kun gå 2 - 3 ture dagligt og de måtte ikke være længere end 200 meter. Vi lånte et sommerhus i kvistgård af hans ven kringle, og tilbragte tiden her for han måtte/kunne ikke selv komme ombord på skibet. Efter en måned måtte vi gå lidt længere dag for dag, men når man som basse er vandt til time lange løbeture i skov og ved strand, kedede han sig bravt. Hele genoptræningen forgik i naturligvis kort snor, hvilket ikke gjorde det hele sjovere. De 3 måneder blev til 4 inden han endelig fik lov til at løbe frit omkring igen. I dag er alt normalt, men jeg er meget påpasselig med ikke at smide noget ud i vandet til ham.

Basse
Basse`s knæ lige efter operationen, liggende i bilen på vej hjem fra hospitalet


Basse og Kringle
Basse sidder i sit hjørne og Kringle i foreste række klar til at køre


Billede af Kringle Billede af Elvis


Billede af Basse Billede af Basse


Billede af Pølse

Basse er ikke vild glad for at sejle når det gynger meget, men ved godt vejr er det ok. Når folk springer i vandet for at bade, gøer han helt vildt, for han vil også i vandet. Det er desværre ikke muligt, endnu, for vi kan ikke få ham op igen. Selvfølgelig kan jeg få ham op, hvis uheldet er ude og han skulle springe/ falde i baljen, men jeg er bange for at han beskadiger sine ben når han selv hjælper til med at komme op. Så indtil jeg får konstrueret en badelejder til ham må han blive på båden.

Om sommeren er det et handikap at gå i sort pels, så i sommer månederne er han ikke så aktiv på skibet, før dagen går på hæld. Han gemmer sig i skyggen indtil vi bader ham, eller han får lov til at springe i havet. I år købte vi et soppebasing til ham, men det gad han ikke og bruge. Om morgenen og om aftenen når det er lidt køligere er han frisk på lidt af hvert. også selvom det betyder at han er nød til at vække mig. En forsigtig pote, plantet lige i ansigtet, er hans måde at sige, nu er det nu der skal ske noget. Hans allerbedste tid er vinteren når det sner. Så er han en krudt tønde og springer rundt og hygger sig.

Nytår er hans værste mareridt, basse hader enhver form for støj. Fyrværkeri og raketter gør ham rigtig bange. Så både tiden indtil nytår og lige efter er problem tid. Jeg lufter ham mest om natten v 3 - 4 tiden, for her er der størst chancer for at få den nødvendige ro til at finde det helt rigtige sted at skide. Selve nytårs aften, tager vi ud på flakforten for her er der stille og roligt. Hen af morgenstunden sejler vi så tilbage igen til storbyens larm.
2008 var et dejligt år for Basse, Skyderiet startede først rigtigt mellem jul og nytår og sluttede 4 januar. Nytårs aften var traditionen tro på flakken og der blev kun skudt 10-20 raketter af, efter adskillige ture rundt på fortet sejlede vi tilbage til nyhavn kl 6:30. I år lånte vi skibet Anja, for Birgitte Helle er pakket ind for vinteren. Vi havde en skøn tur hvor også hans ven Elvis og en anden ven Pax var med. Godt nytår til jer alle hilsen Basse


Billede af basse
En smule sne i et hjørne af amaliehaven, bliver udnyttet på det groveste




Flere billeder af Basse
Valid XHTML 1.0 Transitional :: Valid CSS :: Powered by WikkaWiki