Forord

Dette er historien om mit skib Birgitte Helle, jeg har kikket i den tidligere ejers bøger og i en masse andre bøger blade osv, og kopieret / sammensat materialet efter bedste evne. Jeg , Jimmy Andersen er den nuværende ejer og i det følgende er jeg = Jimmy. Denne nye Birgitte helle historie er ikke nogen roman, men er et resultat af mange timers hårdt arbejde, i de lange vinter dage, på at finde så mange faks som muligt om skibet og dets ejere. Desværre har det ikke været muligt at finde gamle billeder af skibet, så hvis en af jer der læser dette, sidder inde med billeder af skibet eller gl skagen kutter der ligner , vil jeg blive meget glad for en henvendelse. Evnt. på email adressen :( jams(@)post(.)tele(.)dk ( klammene skal fjernes, indsat pga. spam maskinerne ) på forhånd tak jimmy.
Hvor længe jeg får lov til at eje skibet, eller retter for lov til at have skibet oven vande ,er i høj grad op til Netto bådene og DFDS bådene her i nyhavn. De gamle trækibe i nyhavn lider under den stadig mere og mere agressive sejlads herinde. Alle skibene påsejles jævnligt og alle manøvre træskibene laver i nyhavn ( ind og udsejling ) er forbundet med stor risiko for skibet. Et hvert forsøg på at kommunikere med de 2 selskaber har indtil år 2008 været nytteløse. I 2008 har vi indledt et samarbejde med DFDS og det tegner lovende. De aner ikke hvad godt sømandskab er for noget så det er vi i gang med at lære dem. Der er desværre 2 selskaber og Netto bådene er ikke til at snakke med. Vi sejler efter reglerne er deres eneste svar. Hvad det er for regler, kan vi ikke få at vide. Penge penge penge det er det eneste der tæller for dem. Hvorfor sejler jeg så ikke bare væk!!. For det første var skibene her først, og for det andet så er det meget svært at finde en anden plads til så stort et skib og hvis man er heldig så er det alt for dyrt. Træskibsejere bliver tit betragtet som rige svin, hvilket vi sjældent er, vi er bare nogle ganske almindelige mennesker, som bruger hver en øre vi ejer, plus en fandens masse tid, på at bevare de dejlige gamle skibe. Vores kærlighed for træskibe og havet kan til tider syntes sygt. Men når folk stimler sammen på kajen, og med et stort smil betragter ens skib og kommenterer både gode som dårlige ting, så er det det hele værd.
I Nyhavn betragtes skibene som offentlig ejendom af både turister og danskere, og det er ikke usædvanligt at skibene bliver bordet af folk, som lige skal prøve at stå / ligge på gyngende grund. Heldigvis er direkte hærværk sjældent, så man lære at leve med det.
Sidst skal lige nævnes at ord med blå skrift, indeholder en under menu, med evnt. mere info eller forklaringer
Jimmy
StyrHuset

Oprindelsen


S54


Birgitte Helle er en gammel Snurrevods kutter fra skagen og hvis vi skal starte fra begyndelsen hed hun oprindelig Lars A. Kruse eller S.96. Hun blev bygget i 1923 hos Brd. Nipper i skagen. og søsat den 19 marts og er nr. 70 i strøm af skibe der blev bygget den gang. Typen kaldes også for Hajkutere. Hun blev forsynet med en 35 hk motor, med 2 bladet skrue Sansyligvis en Tuxham eller Hundested motor. Bygherren hed Lars Kruse Nielsen.. Hvad han betalte for skibet er ukendt. L. K. Nielsen opkaldte sit skib efter den berømte redningsmand Lars A. Kruse som igennem en år række reddede mange sømænd ud for skagen.

Da Lars Kruse Nielsen ejede skibet var der kabys ude i stævnen og på dækket foran maskinruffet stod 2 spil, et i hver side. I dækket var der en lille luge på sørrelse med 2 fiskekasser ned til lastrummet. I lasten kunne der være ca 500 kasser sild eller torsk. Hun er født med både mesan og stormast, men ingen bovspryd. Hækken er lavet lidt specielt, med opretstående skanseklædning. Jeg ved ikke hvad de kaldes, men på de fleste andre kuttere, fortsatte skanseklædningen hele vejen rundt. På S 96 lavede man tynde lodretstående "pinde". Det er bevaret den dag i dag. Lars Kruse Nielsen ejede skibet indtil november 1928, hvor han for 32.000 kr sælger skibet til købmand Peter Saxberg og skipperen på kutteren "Merry" Holger Jensen. De får installeret en noget større Tuxham motor, på hele 62 hk i skibet, hvilket gør hende noget hurtigere til havs. Skipperen får ved den lejlighed også ombygget for lukafet så der kan ligge 4 mand herude. Den tidligere kabys blev flyttet ned i for motorrummet hvor skippers køje ellers var. Kabyssens var spartan. Et kogeblus og det var det. Skippers køje blev flyttet helt ud bag rorstammen, så han lå ( mener jeg ) meget dårligt. Det svarer til at sove på en hestesko formet skibsbriks. Lokummet var ud over siden eller klods op af motoren. Gud ved hvad arbejdstilsynet ville sige til sådanne forhold i dag.
I 1930 sælges skibet til Valdemar Holger Jensen. Han er medlem af skagens fiskeriforening og er uddannet fisker i 1925. Udover en del personlige data er dette alt hvad vi ved om ham. Han laver tilsyneladende ikke noget om på skibet men på et tidspunkt bliver han træt af tuxham motoren og sætter han en endnu større motor i. Motoren skulle være en 111 hk men vi ved ikke med sikkerhed hvilket mærke. Det har sansynligvis været en hundested motor, (for noget senere i 1967 er skibet forsynet med en 111 hk hundested motor).
1 november 1954 køber skipper Peter Sophus Diget skibet for 85.000. Han har skibet til 2 juli 1963. Her køber Skipper Svend Aage Nielsen Storgaard og Fiskehandler Frode Jensen skibet for 112.000 kr. Fiskehandleren er kun med i skibet indtil 1/11 1963. Rygterne fortæller at fiskehandleren var mere interresseret i de kvindelige kunder end i at sælge fisk, så han går konkurs og må afstå sin halvpart for et mindre beløb. Herefter ejer Svend Aage Nielsen Storgaard skibet alene i ca 10 år. I hans papirer står der for første gang at det er en Hundested motor på 111 HK. Den 20/10 1973 sælger han skibet til Skipper Knud Eriksen Jerup for 65.000 kr. Knud Eriksen Jerup bruger 6 uger. på at sætte skibet i stand. Motoren som er gået i stykker bliver repareret. I overtagelses papirerne står der at med i købet følger radiosender og modtager, redningsflåde, gasanlæg, mesansejl, 1 stk rejetrawl, 1 stk jordfræsertrawl, 2 stk vingetrawl, samt 1 stk jordfræsertrawl uden teller. Skibets ekkolod er installeret på lejekontrakt. Da hun bliver søsat igen den 3 december 1973 omdøber han skibet til Kentala for skibets originale navn har Svend Aage Nielsen Storgaard solgt til staten for 5000 kr og de giver navnet videre til statens fiskeriskoleskib S.1. ( I 2002 var navnet ledigt igen og jeg overvejede at købe det tilbage, men jeg syntes det var for svært at vende siget andet navn, så det blev ikke til noget). Hvad han brugte skibet til ved vi ikke, men allerede efter knapt et år sælger han skibet tilArne Guldborg Pedersen. Arne G. Pedersen køber skibet 9 august 1974 for 75.000 kr. Han har 2 døtre Birgitte og Helle og dem opkalder han skibet efter. Birgittehelle (Jeg har mødt Birgitte, som nu er kommet her de sidste 2-3 år, og jeg håber hun har en masse oplysninger omkring skibet.) D 20 november samme år køber Hans Aage Mortensen skibet for 117.000 kr, men det går åbenbart ikke godt for ham, for skibet går i 1978 på tvangs auktion. Det er D 6 marts 1978 at Sparekassen Nordjylland / Aalborg køber skibet for 25.000kr. Det oplyses ved tvangs auktionen at skibet ikke er i orden, Krumtappen har ødelagt maskinens ydre sider. Sælger garanterer ikke for om der er råd eller svamp i skibet eller medfølgende tilbehør. Sælger fralægger sig også et hvert ansvar, med hensyn til om skibet overhovedet kan genforsikres. Groft sagt, det eneste sælger garanterer er at der ikke påhviler nogen søpantrettigheder for båden. Den næste lykkelige ejer bliver Skibshandler Jens Chr. Møller / Sæby. Han køber båden for 30.000 kr, den 22 august 1978. I vinteren 1978/79 skal skibet så restaureres, men det når skibshandleren ikke, for Jørgen Foght var samme vinter på jagt efter et score skib og det gjorde ikke noget det var billigt. Han og et par venner havde nemlig fået den lyse ide at i stedet for af rende på værtshus og bruge alle deres penge på øl, piger og andet tant og fjas, Jah så ville de hellere sejle rundt og hygge sig ombord på deres eget skiv. De havde den mening, at havde man et skib, kom damerne væltende af sig selv, slæbende på bajere til de solbrændte sømand. ( Det er den korte version af enhver ung mands drøm )

Birgitte helle på land

Så efter nogle ugers forhandlinger køber Jørgen Foght d 7 juli 1979 skibet, leveret i københavn for 75 000 kr. ( Jørgen står for købet, men de er egentlig 3 som køber det sammen. De 2 andre hedder Thøger og Schmidt ) Skibet står på land i Sæby havn, dækket i sne og is, uden motor ( den gamle hundested motor, var frostsprængt og skulle være solgt til jern handleren, men Jørgen får den med i købet ), ja uden noget som helst. bare et "dejligt" gammelt tomt skib som trænger til lidt mere end en kærlig hånd, men det er alligevel kærlighed ved første blik. Da skibet nu ikke længere skal bruges til fiskeri, forlanger toldvæsenet at de fjerner bogstav betegnelsen S96.
Skibet må slæbers til kalkbrænderi havnen i københavn. Her går de i gang. Motoren er ikke til at redde så Jørgen skaffer en ny motor, en gl. Scania vabis, som han købte af John Glistrup. Motoren sad tidligere i John`s skib Pip. ( før dette sad motoren i en svensk bus ) Pris 40.000 kr et rent røverkøb. Jørgen fandt senere ud af at røveren var John, han kunne have købt samme motor for det halve på brugt markedet. Problemer var der nok af , skrue akslen og lejerne og stævnrøret skiftes (på sælgers regning) pris 15 000 kr, gearkassen var revnet, men den kan heldigvis repareres. Motor kassen får også en ordentlig omgang og et nyt ( gl ) skylight købt hos Møller i Sæby, sættes i maskinkassen. At blive godkendt til sejlads er næste problem, for søfarts styrelse stiller store krav. Maskinen er dårligt linet op og skrue akslen bliver ved med at løbe varm. Nul sejlads! Jørgen vil gerne have lov til at sejle tilbage til Sæby for at få løst problemerne der, og ved hjælp af et par gode middage og Jørgen`s gode tale gaver lykkedes det ham at få lov til det.
Turen til Sæby går a h til , kompasset har en diviation på 100 grader, hvilket jo ikke gør det lettere at sejle. Faktisk er de ved at sejle til Læsø i stedet for Sæby. og kun ved et tilfælde får de øje på et fyr ved sæby, og kommer helskindet frem.
I Sæby fik de linet maskinen ordentligt op, lavet optagelig dørk i maskin rummet og udskiftet mesan masten pris 60 000 kr. ( tilbudet lød ellers på 20 000 kr, men det holdt ikke )



I 1981 stifter de Birgitte Helle`s Skipperlaugh
Omkring 1982 anløber Birgittehelle nyhavn for første gang
I 1982 bliver Birgitte Helle for første gang brugt som skole skib
I vinteren 1982 / 83 laves det nye ruf og skylight

1984 sætter de kobber på hele skrovet
1986 bliver skipper skolen sat i system, Nyhavns Skipperskole kommer den til at hedde, hvor skibet bliver brugt til de praktiske prøver til både dueligheds prøverne og de videre gående uddannelser som yacht skipper 3 og 1. og motor lære.
1986 sommertogt til Gøta-kanalen
1987 laver de en ny stor mast
1987 Sommertogt til Skotland, ( tror ikke de nåede frem, pga dårligt vejr )
1988 sommertogt til Frankrig ( maj - august)
1989 Fyn rundt
1990 Sommertogt til Stockholm
1998 Skibet sættes til salg ( pris 550 000 kr. ) Her dukker jeg op på tavlen.
1999 Motoren repareres for 60 000 kr. ( i Rødvig )
2000 Jørgen sælger Jimmy en halvpart i skibet
2001


forts.









Ejerskabet i tal


Ejer Part Navn Motor År Pris
Lars Kruse Nielsen 1/1Lars A. Kruse 35 Hk 1924 ?
Købmand P. Saxberg ½
Skipper Holger Jensen ½Lars A. Kruse 62 Hk Tuxham 1928 32.000
Skipper Valdemar Holger Jensen 1/1 Lars A. Kruse 62 Hk Tuxham 1930 ?
Skipper Peter Sophus Diget 1/1 Lars A. Kruse 111 Hk 1954 1/11 85.000
Skipper Svend Aage Nielsen Storgård ½
Fiskehandler Frode Jensen ½Lars A. Kruse 111 Hk 1963 2/7 112.000
Skipper Knud Eriksen Jerup 1/1 Kentala 111 HK Hundested 1973 20/10 65.000
Arne Guldborg Pedersen 1/1 Birgitte Helle 111 Hk Hundested 1974 9/8 75.000
Hans Aage Mortensen 1/1 Birgitte Helle 111 Hk Hundested 1974 20/11 117.000
Sparekassen nordjylland Aalborg 1/1 Birgitte Helle 111 Hk Hundested 1978 6/3 25.000
Skibshandler Jens Chr. Møller 1/1 Birgitte Helle 111 Hk Hundested 1978 22/8 30.000
Skipper Jørgen Foght 1/1 Birgitte Helle 128 Hk Scania Vabis 1979 7/7 75.000
Jimmy Andersen 1/1 Birgitte Helle 128 Hk Scania Vabis 2000 1/4 270.000







Birgitte Helle i dag ( år 2011 )


Skipper og ejer hedder Jimmy Andersen jeg er godt 63 år og gået på efterløn, skønt. Min hund Basse og jeg er fungerende havnefoged i nyhavn. Basse døde i 2010, så nu er det Joy, en dejlig blandings hund som passer på skibene. Det er et ulønnet job, ulønnet er nok så meget sagt, men penge får jeg ikke noget af. Derimod får jeg en masse venner / kontakter og det er dejligt. På skibet kommer der gennemsnitlig 750 - 800 forskellige mennesker hvert år. Der er alle typer mennesker, lige fra de mest kule skøre ( som man må smide i land ) til mangen en børneflok som hygger sig ombord. I 2005 talte jeg alle der steg ombord og det blev til 3200 mennesker og en masse hunde. Alle, ganske alm. mennesker ,der bare var glade for at få lov til at være ombord i et gammelt træskib for en kort stund og mindes gamle dage. Snuse til tov værket, røre ved rattet og mærke skibets stille vuggen i vandet. Af alle de mennesker vil jeg af plads hensyn kun nævne en bestemt, nemlig Birgitte, som en dag kikkede forbi, Birgitte og hendes søster Helle er årsagen til skibets navn. Birgitte bor i kbh i dag og hendes søster Helle bor i svendborg. Helle var faktisk forbi for at besøge os i 2006, men jeg var ude på havet. Ærgerligt. Men der har også været mangen en sømand fra skagen, som kendte skibet i gamle dage.
Vi har drukket spadevis af kaffe / the og et utal af bajere i de forløbende år, med andre ord. Hygge er livet her ombord. Sejlture bliver det også til, jeg mener vi har sejlet 27 ture i år indtil nu. Så det går bare derud af. BH ( birgitte helle )som vi kalder hende i dag. Har det ganske pænt, der er nogle planker i stævnen der skal udskiftes og et nyt elsystem er på vej. Det gamle elsystem var mildest talt rustet og rådnet op. Jeg fjernede i foråret ca 90 x 20 meter ledninger som ingen steder førte hen. I det nye lednings system er der kun 5 -10 ledninger og mere er der ikke behov for. Af el brugende udstyr, kan nævnes radar, radio, ekkolod og navigator. Derudover bruger vi det levende søkort. I stævnen har jeg revet det gamle pantry ned. Det skal erstattes af en skipper køje, toilet og et lille pantry. Salonen som jeg ombyggede i 2001 var med 10 sovepladser er slidt ned og skal til næste år erstattes med et mere egoistisk sofa arangement, med computer afd. spisebord. og 2 køjer. Både fordi jeg ikke gider sejle weekend ture med mine dykker venner mere, fremover bliver det kun endags ture, men også fordi jeg er blevet ældre ( 61 år til sommer) og så derfor vil være meget mere ombord, måske med et dame menneske hvem ved. .Jeg har købt materiale til to kiste bænke, en til ruffet og en til fordækket som man kan sidde på. Begge bænke skal bruges til at stuve skrammel i, for stuveplads er en mangelvare i dag. Ege træ er købt hjem til styrhuset, og lærketræ til bagbord side af styrhuset er også købt. Styrhuset, som stadig står originalt, er godt tæret ( læs råddent) efter 84 år på havet. Hjemmesiden, som du er godt i gang med, skal også gøres mere spændende, men bare det at kunne fortælle vores hverdag i billeder er sjovt. Denne tekst side er foreløbig sidste skud på stammen, men for en fagmand er siden nok ret amatør agtig. Siden vil i løbet af vinteren vokse med meget mere tekst, for her i sommer månederne skal der arbejdes, sejles og hygges.....


















Valid XHTML 1.0 Transitional :: Valid CSS :: Powered by WikkaWiki